En julehilsen

 

December 2023

 

Kære kunder, gamle som nye, samt venner af huset.

 

I ønskes alle en rigtigt glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

 

Som de fleste af jer ved, overtog Strategic Investments størstedelen af ejerskabet af det gamle InvesteringsRådgivning A/S, og omdøbte det til Strategic Wealth Management A/S i april 2023.

 

Vi har bevaret kontoret i Herning, og vi ønsker, at vores kunder i området stadig skal kunne betjenes derfra.

Derfor vil mine kollegaer og jeg løbende være at finde både der og på København kontoret.

Så skulle I ønske et møde – så ræk ud.

 

Året, der gik - og forventninger

Året er gået, og det har været endnu et volatilt et af slagsen.

Efter en flot start på året faldt markederne pænt i både 2. og 3. kvartal, og de danske aktier var specielt hårdt ramt, blandt andet grundet Ørsted.

De fleste glemmer, at det var en virksomhed, der mistede 168 mia af deres børsværdi på få måneder. En uhyggelig bevægelse, ikke mindst aktionærerne.

 

Vi har forsøgt at navigere markedet, men også skære fondene til efter vores nye temaer.

 

Vi har i vores Investeringsselskab Strategic Europæiske aktier senest reduceret risikoen efter en flot performance.

 

I Danske aktier – både i investeringsforeningen IA invest Strategic Danske Aktier og Investeringsselskabet Strategic Danske Aktier Select har vi klaret det flot, og vi ligger over benchmark i 2023. Vi har haft stor eksponering mod bankerne, Novo og Pandora - og det har gjort udslaget.

 

I vores Investeringsselskab Strategic HY obligationer har vi undgået de store tab, som obligationer har lidt under ved bankkrisen i foråret i USA, og efterfølgende over sommeren med fald i kurserne på de fleste obligationer.

Vi er nu mere optimistiske på HY, og forventer at øge antallet af investeringer gennem de kommende måneder – og forudser en god udvikling for 2024.

HY obligations selskabet vil blive markedsført bredt gennem 2024 med forventninger om 7-10% afkast.

 

Et stort tak

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de kunder, der er forblevet investorer hos os, og samtidigt også takke nye investorer. Den tillid, som I viser os, er fantastisk – og til de kunder, der har valgt at gå videre, er døren altid åben, såfremt I skulle få lyst til at se, hvad vi kan.

 

Vi bygger vores investeringer på solidt arbejde, analyse og sund fornuft, der blandt andet har gjort, at Strategic Investments har slået det danske KaxCap index med ikke mindre end 27-28% de seneste 3 år.

 

Vi investerer for at skabe værdi på langt sigt, og det håber vi, at I som investorer kan begynde at mærke.

 

Vi vil alle i Strategic Wealth Management gerne ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

 

Kim Mikkelsen

Investeringschef

Strategic Wealth Management