Kan ”sikre” obligationer falde i kurs samtidig med aktier?

28. april 2016

 

Ifølge den traditionelle porteføljeteori anbefales det at sprede sine investeringer på både aktier og obligationer, hvor de traditionelle stats- og realkreditobligationer vil opleve kursstigninger i perioder med faldende aktiekurser forårsaget af faldende omsætning og indtjening i virksomhederne.

 

Traditionelt anbefales det afhængigt af den enkeltes risikoprofil at investere 20-50% af sin formue i realkreditobligationer for herved at opnå et mere stabilt afkast. Dette er dog betinget af, at den såkaldte samvarians mellem aktier og renter fortsat er gældende, som man på baggrund af nedenstående observationer kan stille sig tvivlende over for.

 

I følge teoribøgerne oplever aktiemarkederne kursstigninger i de perioder, hvor virksomhederne oplever stigende aktivitet, da man herved som investor får del i en højere indtjening. Perioder med stigende aktivitet i virksomhederne medfører knaphed på ressourcer (råvarer, arbejdskraft mv), hvilket fører til stigende inflation.

 

For at sikre at økonomien ikke overophedes, hæver centralbankerne styringsrenterne, hvilket generelt får renteniveauet i samfundet til at stige og medfører kursfald på obligationer. Omvendt opleves typisk rentefald i de perioder, hvor aktiviteten er aftagende, da centralbankerne typisk sænker renterne for at understøtte den økonomiske vækst, hvilket medfører kursstigninger på obligationer.

 

Som det fremgår af nedenstående figur, oplevede de tyske aktier et kursfald på over 60% under IT-boblen fra 2000-2003. I samme periode sænkede centralbankerne styringsrenten, hvilket medførte et fald i den 10-årige tyske statsrente fra over 5,5% til under 4%. For at understøtte den spirende økonomiske vækst førte centralbankerne en fortsat lempelig pengepolitik frem mod midten af 2005, hvorved den 10-årige tyske rente faldt yderligere til omkring 3%. Frem til midten af 2007 hævede centralbankerne atter renten for at undgå en overophedning af økonomierne, hvilket medførte at den 10-årig tyske statsrente steg fra 3% til over 4,5%.

 

Mange økonomer bebrejder i dag centralbankerne herunder specielt den amerikanske (FED) for at have været en af de primære årsager til Finanskrisen, da de lave renter og rigelig likviditet i perioden 2003-2005 medførte stor risikovillighed blandt såvel banker som låntagere. Bl.a. fik mange amerikanere, som under normale vilkår ikke kunne kreditgodkendes til et boligkøb alligevel lov til at låne penge til at købe bolig. Denne lånetype, som blev kaldt Subprime, dækkede således over boliglån ydet til boligkørere, som med mindre sandsynlighed ville være i stand til at tilbagebetale lånet.

 

02A Tyske Aktier Rente

 

Da boligmarkedet krakkede i USA i 2008, og dermed markerede starten på Finanskrisen, oplevede de tyske aktier et nyt stort kursfald på over 50% frem mod foråret 2009. I samme periode sænkede centralbankerne styringsrenterne, hvilket ligeledes medførte et fald i den 10-årige tyske statsrente fra over 4,5% til omkring 3%.

 

Da FED på dette tidspunkt havde sænket styringsrenten til det laveste niveau nogensinde (se nedenstående figur), men ikke vurderede at det var nok til at skubbe gang i den økonomiske vækst, besluttede FED for første gang i historien at gennemføre såkaldte kvantitative lempelser (QE). I praksis betød dette, at FED satte fuld fart på seddelpressen, og brugte disse penge til at købe op i obligationer med længere løbetider, for herved at presse kurserne op og dermed renterne ned på obligationer med længere løbetider herunder de amerikanske boliglån. 

 

02B Amk Rente

 

Som det fremgår af nedenstående figuren, var dette starten på en lang periode med rentefald, hvor den 10-årige tyske statsrente faldt fra omkring 3% i 2009 til en historisk lav rente på blot 0,2% i starten af 2015 med store kursstigninger på obligationer til følge.

 

I samme periode har verdens aktiemarkeder oplevet historisk store kursstigninger. Den traditionelle samvarians mellem aktier og renter har således været sat ud af spil over de seneste 7 år grundet centralbankernes eksperimenterende pengepolitik (vist med gule stiplede pile).

 

02C Tysk Akt 10Rente

 

På trods af en ganske pæn økonomisk vækst i USA, oplevede Europa i slutningen af 2014 en faldende inflation eller deflation. For at undgå at denne udvikling skulle medføre en faldende økonomisk vækst grundet tilbageholdenhed fra virksomheder og forbrugere, når prisen på varer og tjenesteydelser falder i pris, besluttede den europæiske centralbank (ECB) ligeledes at gennemføre kvantitative lempelser i starten af 2015.

 

I modsætning til tilfældet i starten af 2009, var den 10-årige tyske statsrente allerede på dette tidspunkt på et historisk lavt niveau, og effekten på de tyske aktier er da heller ikke til at få øje på, da de tyske aktier pt. handler 15% under kursniveauet fra da ECB igangsatte opkøbet af obligationer.

 

Forårsaget af centralbankernes ekstremt lempelige pengepolitik siden 2009, har den 10-årige statsrente mere eller mindre støt har været faldende siden starten 2009 med stigende kurser på obligationer til følge. Investorerne har således været begunstiget af kursstigninger på både aktier og obligationer i hele perioden.

 

Da renten i forvejen er historisk lav, og effekten af den seneste forøgelse af ECB’s kvantitative lempelser derfor skønnes at være temmelig begrænset, bør man i vores optik have fokus på, at investorerne verden over i stigende omfang er begyndt at miste tilliden til at centralbankerne kan løfte væksten og inflationen yderligere. Hvis dette bliver den dominerende holdning blandt de store globale investorer, kan der pludselig blive kø ved udgangen med større kursfald og rentestigninger til følge på de ellers ”sikre” obligationer. Dette vil samtidig skabe stor usikkerhed på aktiemarkederne verden over med kursfald til følge. I dette scenarie kan aktier og obligationer opleve kursfald samtidig, og man har som investor derved ikke den risikospredning man troede.

 

De fleste økonomer forventer, at USA står over for en økonomisk recession inden for de kommende år, hvilket vil være en helt naturlig og uundgåelig del af den økonomiske udvikling. Ikke mindst eftersom det nu er ved at være 7 år siden den sidste recession i USA. Bekymringen forud for denne recession er imidlertid, at centralbankerne herunder den amerikanske for første gang i historien ikke har mere ”krudt” at skyde med. Renterne er sænket til 0 og de har tilført likviditet til de finansielle markeder i et omfang ikke set tidligere. Dette bør ligeledes medtages i den enkelte investors betragtning, når afkastpotentialet skal vurderes ift. risikoen.

 

 

Kim Andreasen

Kundechef & Medejer

Fms. InvesteringsRådgivning A/S

Kontakt os for at høre mere: 9626 3000

Eller lad os kontakte dig

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Fejlbesked

Fejlbesked

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.