Strukturelle udfordringer og muligheder

6. oktober 2016

 

Hvis du synes, at den teknologiske udviklingen er gået stærkt de sidste 20 - 30 år, er det formentligt ikke noget i forhold til, hvad de næste 20 - 30 år vil bringe.  Det vil ændre vores privatliv, arbejdsliv og udfordrer en masse strukturer i vores samfund.

 

Vi har i et par årtier set en begyndende omstilling fra fossile brændstoffer til grøn energi båret af ønsket om mere bæredygtighed. Men også et ønske om uafhængighed af oliestaternes svingende regimer, og den ustabilitet som olieproducenterne har budt verden siden 1970’erne. Den vestlige verden vil via denne omstilling blive mere selvforsynende, og dermed bedre kunne styre pris-udviklingen på den mest betydende råvare i verden, energi.

 

Den nylige aftale mellem Kina og USA om klimaaftalen fra Paris 2015 er et andet bidrag til den grønne omstilling og en god nyhed for Vestas og deres konkurrenter. Bl.a. derfor ejer IR Favoritter aktier i Vestas.

 

Der kan stilles spørgsmålstegn ved om det er vind- eller solenergi, der vinder kampen om el markedet. Det afhænger formentligt af geografien, om det er vind eller sol, der er mest omkostningseffektiv. Energiselskaber som Dong er interesserede i at få el fra flere energikilder, så forsyningssikkerheden opretholdes. Derfor vil vi formentlig se at flere teknologier vil være vindere i fremtidens energisektor.

 

Det startede med grøn el i stikkontakten, nu er turen kommet til autoindustrien. Specielt Tesla har lagt pres på resten af bilbranchen, som nu også investerer milliarder i udvikling af elbiler. Det er ikke så meget elmotoren, der er interessant her, den har vi haft i mange år, men mere kapløbet om udviklingen af batteriteknologien, som er super spændende.

Skal vi køre på lithiumbatteri, brint, brændselsceller eller en anden form for energitilførsel?

 

Det vil formentligt være svært at købe en benzindrevet bil om 15 år. En interessant betragtning, som kom frem på den nyligt afholdte bilmesse i Tyskland er, at det vil koste det halve at producere en elbil i forhold til en benzinbil, når teknologien er færdigudviklet om 10 - 15 år.

 

Hastigheden, hvormed de gamle strukturer udfordres, er imponerende. Her er taxabranchen et godt eksempel. Næppe er Uber’s indtog kommet i gang, før de kan blive udfordret af selvkørende biler. Tesla har en idé om, at du kan udleje din selvkørende bil som taxa, når du ikke selv har brug for den. Det er en interessant tanke.

 

Vores forhold til at eje forbrugsgoder er under forandring. Privatleasing af biler er vokset kraftigt i de senere år og delebilordninger er eksempler på denne udvikling.

 

Pakkelevering med droner er et andet område, som bl.a. Amazon arbejder på, som kan være med til at ændre dele af transportbranchen. Førerløse lastbiler er endnu en teknologi, som der arbejdes på i øjeblikket. Autoliv i Sverige arbejder med udvikling af systemer til selvkørende biler. En aktie som vi følger tæt, men ikke ejer i øjeblikket.

 

Hotelbranchen er udfordret af den stigende interesse i at udleje vores private hjem som hotel-værelser. Internettets muligheder gør, at vi alle nu kan vælge at være hotelejere.

 

Robotteknologier står overfor en stor vækst i de kommende år, og vil udfordre en lang række strukturer i den verden, som vi kender i dag, og den måde vi kommer til at arbejde på i fremtiden.

De moralske og etiske diskussioner, om hvorvidt vi kan bruge robotter til at passe syge og ældre mennesker, er allerede i gang i sundhedssektoren.

 

Vi ser en tendens til, at virksomheder flytter deres produktion tættere på deres markeder og forbrugere med udgangspunkt i robotteknologien. De sparer herved på deres transportomkostninger og ’time to market’ bliver kortere. Det er en af årsagerne til, at IR Favoritter ikke er investeret i A.P. Møller-Mærsk. Europæiske og amerikanske virksomheder trækker i stadig større grad deres produktion hjem fra Asien og mindsker dermed behovet for langdistance containertransport. Historisk har tommelfingerreglen været, at transportbehovet var det dobbelte af den økonomiske vækst, nu er det snarere samme vækstrater. DFDS og DSV nyder derimod godt af den øgede intra-europæiske trafik. Derfor investerer IR Favoritter i de to sidst nævnte selskaber. 

 

Det interessante ved strukturelle forandringer i forhold til aktiemarkedet er, at det har store konsekvenser for prisfastsættelse af aktier. Et godt eksempel her i 2016 er udviklingen i pharma-sektoren. Indtil for nyligt var der ikke mange, selv ikke hos Novo Nordisk, som havde en forventning om, at det nye biosimilære produkt Basaglar fra Eli Lilly, som er en billig udgave af insulinproduktet Lantus fra Sanofi, ville skabe så stor usikkerhed om prisudviklingen inden for diabetes lægemidler.

 

De amerikanske sundhedsforsikringsselskaber efterspørger i stigende omfang billigere lægemidler, og har helt eller delvist fravalgt gamle og dyrere, hvilket presser Novo Nordisk og deres konkurrenter. For første gang nogensinde bruger den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton medicinpriser som et af sine valgtemaer, hvilket også skaber usikkerhed omkring pharmasektoren. Det har siden nytår kostet Novo Nordisks aktionærer 25% i kursfald. IR favoritter ejer derfor pt. ikke aktier i Novo Nordisk.

 

Strukturelle ændringer er derfor et af de parameter vi er meget opmærksomme på, når vi udvælger aktier til vores portefølje i IR Favoritter, for at sikre det bedst mulige afkast til vores kunder.

 

 

Søren Gylling

Kundechef

Fms. InvesteringsRådgivning A/S

Kontakt os for at høre mere: 9626 3000

Eller lad os kontakte dig

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Fejlbesked

Fejlbesked

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Se værdien af din investering

Indtast beløb:

Vælg en årrække:

En investering på

for siden
ville i dag have en værdi af